|
Inden du kan starte træningen, er der nogle papirer, der lige skal være på
plads...
- Hundeansvarsforsikring
Er lovpligtig og kvittering for betalt forsikring skal forevises i Ve.H.
Den lovpligtige hundeansvarsforsikring dækker det ansvar man som hundeejer har over for andre
personer og andres ting. Prislejet ligger omkring 350 kr. årligt.
Din hundeansvarsforsikring skal dække aktiviteter som lydigheds- og agilitytræning - og eventuelt aktiviteter
i forbindelse med udstillinger og stævner.
Hvis din lovpligtige hundeansvarsforsikring ikke dækker disse ting, skal du tegne en udvidet hundeansvarsforsikring.
Prislejet er omkring 150 kr. mere end den lovpligtige hundeansvarsforsikring.
- Dansk Hunderegister Registreringsattest.
Alle
hunde født efter 1. januar 1993 skal efter lov mærkes
(chip el. tatovering) og registreres hos Dansk Hunderegister (www.hunderegister.dk)
- senest når
hunden er 4 måneder gammel.
Ved indførsel af hunde over 4 måneder fra udlandet skal hunden mærkes
og registreres senest 4 uger efter indførelsen.
Registreringsattesten skal forevises i Ve.H.
- Vaccinationsattest.
Hunden
skal med max. 12 mdrs mellemrum re-vaccineres mod
Parvovirus-diarré, hundesyge og smitsom leverbetændelse.
Hvalpe skal være vaccineret 1. gang for at kunne starte -
og behøver altså ikke vente til alle vaccinationerne er overstået.
Omkring hvalpe-vaccinationerne skal man holde hvalpen væk fra træningspladsen
som følger:
| Vaccination | Ingen træning i VeH
| | 1.vacc (8 uger) | 14 dage efter vaccination
| | 2.vacc (12 uger) | 5 dage FØR og 5 dage EFTER vaccination
| Eventuel 3.vacc (16 uger) | 3 dage FØR
og 3 dage EFTER vaccination
Fra træning til vacc skal der gå 3 dage
Fra vacc til træning skal der gå 3 dage
|
Ved hver re-vaccination skal du fremvise ny vaccinationsattest.
- Kvittering for betaling.
Giroslip, Netbank-udskrift - eller lignende...
Du skal medbringe disse papirer til informationsaftenen (inden
første træning).
|
 |